Forbundsfrivillige

Medlemsfordele for forbundsfrivillige

Overvejer du at blive frivillig i Rugby Danmark?
Som frivillig i forbundet får du mulighed for at være med til at udvikle dansk rugby, skabe stærke fællesskaber og give andre gode oplevelser med sporten. Samtidig får du selv adgang til et stærkt fællesskab, nye oplevelser, kompetenceudvikling og attraktive fordele.


Meget mere end bare frivillighed

Som frivillig i Rugby Danmark får du mere end muligheden for at give noget tilbage til sporten. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor mennesker med passion for rugby mødes, udvikler sig og skaber oplevelser sammen.


Som frivillig får du blandt andet mulighed for:

  • At gøre en forskel – vær med til at udvikle rugbyen i Danmark og skabe stærke fællesskaber for andre.
  • At skabe fede aktiviteter – vær med til at arrangere og afvikle rugbyaktiviteter og kom helt tæt på turneringskampe og landshold.

  • At blive en del af et stærkt fællesskab – få et stort netværk på tværs af klubber, hold og hele Danmark.

  • Uddannelse og kompetenceudvikling – få mulighed for gratis at deltage i relevante kurser og udvikle dine kompetencer gennem praktisk erfaring med fx ledelse, organisering, events eller landsholdsarbejde.

  • Forbundsfordele og rabatter – få adgang til relevante tilbud og fordele gennem Rugby Danmarks samarbejdspartnere.


Du giver din tid – og får fællesskab, oplevelser, udvikling, netværk og masser af rugby tilbage.

Bliv forbundsfrivillig i Rugby Danmark

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet og bidrage til udviklingen af dansk rugby? Måske har du allerede erfaring, du gerne vil bringe i spil, eller måske har du bare lyst til at prøve noget nyt og blive klogere på, hvad frivillighed i Rugby Danmark kan være.

Uanset hvad du brænder for, er der plads til dig. Vi har brug for frivillige med forskellige interesser, kompetencer og erfaringer – og sammen skaber vi de bedste rammer for rugby i Danmark.

Bliv frivillig allerede nu
Lyder et af områderne interessant for dig, eller kunne du tænke dig at høre mere om mulighederne for at blive frivillig? Så kontakt os endelig! Vi tager gerne en snak om, hvordan du kan blive en del af frivilligfællesskabet i Rugby Danmark.