Har du lyst til at prøve at spille rugby, så kan du til hver en tid kigge forbi til træning hos din lokale rugbyklub.
Der er plads til alle i rugby - både til træning, i kamp og i klubhuset.
Det eneste du skal medbringe er træningstøj, fodboldstøvler og lysten til at prøve en ny og spændende sport.
Når du ankommer i klubben vil der stå trænere klar til at modtage dig. De fleste klubber tilbyder rugby til både voksne og børn af begge køn og som regel vil der være et overlap i træningstiderne, så du får mulighed for at hilse på alle klubbens medlemmer.
Rugby er en meget social sport og der bliver gjort meget i klubberne for at byde nye medlemmer velkommen fra første dag. Som regel har klubben også en folder der præsenterer sporten og klubben.
Alle klubber har træningsudstyr og spillertøj til kampene, så rugby er på den måde også en billige sport at dyrke. Dog vil du nok blive bedt om at købe en tandbeskytter.
Alle klubber har typisk en måneds prøvetræning, hvor du kan prøve om det er noget for dig. Det er vi nu sikker på det er.
Spørgsmål så kontakter du bare udviklingskonsulent Preben Rasmussen.