Der er i dag udsendt invitation til Parlament 2021, som afholdes den 27. november i Erritsø (invitation opdateret den 3. november i forhold til dagsorden).
Parlamentet omhandler udelukkende seniorturneringer (mænd og kvinder). Der indkaldelse til separat møde for ungdommen på et senere tidspunkt.
Vi håber at rigtig mange klubber vil deltage, så vi kan forberede 2022 sæsonen bedst muligt for alle.


Så blev der endelig spillet landskamp igen!
Danmark startede kampen med lyn og torden, men uden scoringer. Herefter kom Finland ind i kampen og 1. halvleg blev en tæt affære (9-12 til Finland).
I anden halvleg havde Danmark fået tilpasset spillet og kæmpede sig foran - og til sejr 29-19.
Kampen blev streamet hos Rugby Europe, hvor du også kan se den (igen). Tusind tak til de mange tilskuere, der heppede med og hjalp Danmark til den vigtige sejr.
Næste kamp spilles om 14 dage, hvor Danmark tager til Oslo og kamp mod Norge.
Vi er SÅ klar til at sætte gang i de internationale kampe for Danmark XV, efter 2 års pause.
Kampen er den første i sæsonen 2021/2022 i Rugby Europe Conference 2 Nord. Udover Danmark og Finland er også Norge og Moldova i gruppen.
Kampen spilles på Odense Atletikstadion kl. 14, lørdag den 9. oktober.
Som optakt til landskampen er der mulighed for at se U12 og U14 kampe på stadion fra kl. 10.30-12.30.
Vi har samlet al information om kampen, inkl. de to holdopstillinger, i programmet/hjemmesiden her.
Vi håber at rigtig mange finder flag og rød/hvide farver frem og kommer på stadion for at støtte Danmark.
Der er foretaget lodtrækning til pokalturneringens første runde (kvartfinaler).
Alle kampe spilles som udgangspunkt lørdag den 6. november kl. 14.
ARK v CSR
Aalborg/Odder v Speed
FRK v Erritsø
HRK/Hamlet v Exiles
Kampene bliver lagt på turneringssiderne hurtigst muligt.