Der er nu igen mulighed for at søge støtte hos DIF/DGI i det tre hjælpepuljer åbner i dag. Der er tale om en hjælpepulje som tidligere (for mistede indtægter), en pulje til kommende aktiviteter, hvor der forventes tabte indtægter pga. fortsatte restriktioner (specielt større arrangementer) samt en genstartspulje til initiativer og aktiviteter, der kan få flere medlemmer tilbage i klubberne.
Læs mere om de tre puljer hos DIF.
DRUs turneringsudvalg søger medlemmer til det daglige arbejde omkring seniorturneringerne (mænd og kvinder).
Ludvig Hansen er i foråret udtrådt af udvalget. Vi sender Ludvig en stor hilsen med tak for en kæmpe indsats gennem mange år – både i udvalget, men også som en evig kilde til rådgivning og sparring, det sidste håber vi stadig at nyde godt af!
DRU søger nu 2-3 nye medlemmer til udvalget, der kan repræsentere aktiviteterne bredt. Det vil sige 1. division, 2. division, Sevens og pokalturneringer – landsdækkende og regionalt.
Så har vi få opdateret oversigten over de gældende restriktioner. Samtidig har vi udfaset rugby-retningslinjerne, så alle regler er samlet i det ene dokument (samt opdateret klubtjekliste).
I takt med den fortsatte genåbning er langt de fleste rugby-specifikke regler ikke meget anderledes end de generelle regler, hvorfor vi ikke længere finder det nødvendigt med et egentligt rugby-regelsæt.
Den gradvise genåbning fortsætter og følgende er nu bekræftet fra DIF/myndigheder:
- Forsamlingsforbud 100 indendørs og 500 udendørs. Det betyder reelt, at der nu ikke er krav om at tilskuere skal være siddende, så længe det samlede antal (inkl. aktive) ikke overstiger 500 udendørs.
- Der er fortsat krav om coronapas for alle aktive +18 årige (ikke trænere og frivillige) i indendørs lokaler. Foreninger kan fortsat tjekke det ved stikprøvekontrol.
- Kravet lempes ved kun at gælde for lokaler, hvor der dyrkes idræt og ved længere ophold i omklædningsrum. Kravet gælder derfor ikke ved sociale aktiviteter og foreningsaktiviteter i klubhuset.
- DRU stiller fortsat krav om coronapas i forbindelse med alle kampe.
- Der ikke længere krav om mundbind i idrætsfaciliteter.
Vi glæder os til at få ryddet op i vores retningslinjer, så de bliver så enkle som overhoved muligt. Det sker hurtigst muligt og i mellemtiden er man som altid meget velkommen til at kontakte DRU for evt. spørgsmål.
Lørdag den 26. juni afvikles den første kvinderugby udviklingsdag. Det sker på Jens Jessensvej kl. 10.30-16.00 og er for alle piger/kvinder fra U16 og op.
Formålet med sæsonens to udviklingsdage er blandt andet:
- at udvikle gennem spilbaserede øvelser
- at skabe en struktur der understøtter udvikling fremfor medaljer
- at skabe et udviklende fællesskab på tværs af klubber
Se mere i invitationen og husk tilmelding senest mandag.