Så er programmet for den kommende sæson bekræftet af Rugby Europe. Efter 2 års ufrivillig pause, starter vi forfra i Rugby Europe Championship, Conference 2 Nord.
Desværre har Østrig valgt at trække sig fra turneringen, så Danmarks modstandere er Finland (hjemme), Norge (ude) og Moldova (hjemme).

I forlængelse af at de sidste restriktioner ophører i morgen, har DRU besluttet at udfase alle tidligere retningslinjer. Disse er erstattet af en række anbefalinger, som vi håber at klubberne vil følge.
Så er der kommet datoer på efterårets trænerkurser.
Der afvikles World Rugby niveau 1 kursus i både øst og vest. I vest er det søndag den 3. oktober hos Erritsø og i øst er det 2 aftener den 4. og 6. oktober (hos Frederiksberg RK).
World Rugby niveau 2 kursus afvikles den 31. oktober og 6. november hos RC Odense..
Der er åbnet for tilmelding (og mere information) i kalenderen her på siden.
Rugbyklubben Speed vandt lørdag DM Sevens 2021 (mænd). Speed vandt suverænt alle dagens kampe, mens der var større kamp om de efterfølgende placeringer.
Hundested vandt sølv og Aalborg bronce efter forlænget spilletid mod FRK.
Hos kvinderne vandt Speed også den 4. DM Sevens Serie og er så godt som sikre på at genvinde den samlede DM titel.
Alle resultater er opdateret på turneringssiderne.
Så er oversigten og tjeklisten opdaterede i forhold til de seneste lempelser.
Forsamlingsforbud på 500 er nu gældende både inde og ude - og i foreningsidrætten er der ikke længere afstands- og arealkrav. Der er dog undtagelse i forhold til indendørs fitness/styrketræning, hvor der fortsat er krav om coronpas og stikprøvekontrol.
Idrætten er som sektion nu undtaget coronapas, men DRU stiller fortsat krav om gyldigt coronapas i forbindelse med kampe (senior) og anbefaler at alle aktive lader sig teste minimum en gang om ugen.
Aller vigtigst er det, at vi fortsat respekterer pandemien og tager forbehold i det daglige med de kendte råd - og man møder naturligivis ikke til træning/kamp, hvis man føler sig syg.