NYHEDER

Knald eller fald mod Østrig

Efter lørdagens skuffende 0-8 nederlag til Letland, bliver kampen mod Østrig altafgørende i forhold til Danmarks muligheder for at undgå nedrykning fra divisionen. Kampen skal ganske simpelt vindes og der må forventes en del ændringer til den danske holdopstilling. Holdet offentliggøres mandag eller tirsdag, men helt sikkert er det dog, at Regan Sue er tilbage i startopstillingen. Regan Sue spiller til dagligt i den italienske klub Pro Recco, og havde ikke mulighed for at få fri til kampen i går i Odense. Men mod Østrig er Regan Sue klar til igen at trække i landsholdstrøjen, når kampen spilles på Fredericia Stadion kl. 15.00.

Ændring til holdet mod Letland

Morten Hvid Christensen er skadet og kan derfor ikke spille på lørdag. I hans sted er Rasmus Birkemose (også ARK) udtaget.
Under fredagens fællestræning i Odense, er det desværre blevet konstateret at Reuben Paniora ikke kan spille pga. en knæskade. Une Pedersen rykker derfor fra bænken ind i startopstillingen og Jens Aage Skare Nielsen har sluttet sig til holdet, for at tage pladsen blandt reserverne.

U/18 EM truppen

Efter weekendens samling, blev truppen til EM i Italien udtaget. 26 spillere er dermed klar til kamp i Treviso, hvor Danmark deltager i C-gruppen med Schweiz, Holland, Sverige, Ungarn, Litauen og Israel.
Danmark skal spille første kamp mod Sverige (kvartfinale) den 8. april og vinderen af denne kamp skal møde vinderen af kampen mellem Kroatien og Schweiz i semifinale den 11. april (de to tabere af samme 2 kampe spiller samme dag placeringskampe). Der spilles finalekampe den 14. og 15. april og den samlede vinder af gruppe C rykker op i B-gruppen.
FIRA-AER dækker 10 kampe fra EM live på hjemmesiden - det er endnu ikke bestemt, hvilke kampe der dækkes, så følg med på www.fira-aer-rugby.com.

Holdet mod Letland

RAN vandt lørdag Super 3 kampen mod RAS med 0-36 (0-22 ved halvleg). Efter kampen blev holdet til lørdagens ENC kamp mod Letland sat og kan ses her.

Sverige v Danmark U/18

U/18 landsholdet spillede i går aftes træningskamp mod Sverige hos Trelleborg. Danmark tabte 20-10, men der var stor tilfredshed fra træner Preben Rasmussens side. Holdet til EM i Italien udtages efter weekenden og i Italien er den første modstander netop Sverige, så der er nok ikke nogen tvivl om at begge holds trænere ikke ønskede at afsløre alt for meget i gårsdagens kamp. Vigtigt var det dog, at holdet fik en kamp i benene inden det går løs i Treviso.

Information

Dansk Rugby Union
Idrættens Hus
Tlf: +45 62 65 61 26
Mail: info@rugby.dk

CVR nr. 25544234

Bank: Danske Bank, Hunderup Afd., Munkerisvej 1, 5230 Odense M
Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 3593 492427
Swift: DABADKKK
IBAN: DK2830003593492427
MobilePay: 45006

Forsidefotos: Daniel Storch

Vi anvender cookies til teknisk funktionalitet og for at forbedre brugervenligheden. Når du benytter vores hjemmeside, giver du samtykke til anvendelsen af cookies.