DRUs bestyrelse har besluttet at ENC kampen mellem Danmark og Sverige, lørdag den 28. oktober, skal spilles på Odense Atletik Stadion med udspark kl. 14.00.
Efter sidste års nederlag i Helsingborg på straffe i dommerens tillægstid, er der ingen tvivl om at alle på og omkring landsholdet vil være yderst opsatte på revanche.
På torsdag starter VM for kvinder (XV) i Edmonton, Canada. 12 lande er kvalificerede og turneringen kan følges på www.rwcwomens.com. De forsvarende mestre fra New Zealand er topseedede foran England, Frankrig og Canada.
Der spilles puljekampe frem til den 8. september, semifinaler spilles den 12. september og finale den 17. september. For komplet kampprogram henvises til IRBs hjemmeside ovenfor eller til www.rugbycanada.ca.
FRKs kvindehold vandt i weekenden DM i 7s hos Tacklers. Inden dagens sidste kamp mellem Speed og FRK, var begge hold ubesejrede og der blev dermed tale om finale mellem de to københavnske klubber. Denne vandt FRK 19-12. Grenå slog Tacklers 7-10 og sikrede sig dermed 3. pladsen foran hjemmeholdet.
Samtlige resultater fra B&U stævnet følger senere.
Weekenden byder på sæsonstart i DM turneringen for seniorer. Der er fuldt program i Superligaen og lørdag spilles følgende kampe: CSR v Erritsø kl. 14.00 på Holmen, FRK v Exiles kl. 13.00 på Jens Jessensvej og ARK v Aalborg kl. 13.00 på ARK Park. Søndag spiller Speed mod Odense kl. 14.00 på Løjtegårdsvej.
Pga. lørdagens B&U stævne er der kun få kampe i de lavere divisioner.
Men der er altså masser af rugby på programmet i alle rækker og vi ønsker alle en rigtig god sæsonstart.
I forbindelse med DM B&U på lørdag hos Tacklers afvikler kvinderne DM i 7s.
De deltagende klubber er Speed, Tacklers, Odense, Grenå og FRK. Der spilles fra kl. 13.00-16.00.