Nyuddannet World Rugby niveau 2 træner

T Stender med hold og Lai niveau 2 trner banner

Tomas Stender fra Fredriksberg Rugby Klub har i efteråret gennemført World Rugbys niveau 2 træneruddannelse. 
Uddannelsen består af en teoretisk del, online elementer samt en praktisk del hvor man bl.a. arbejder med trænerdagbog og i forbindelse med træning ude i klubben. 
Stort tillykke til Tomas, der nu er en ganske få niveau 2 uddannede trænere i dansk rugby.

Målet er selvfølgelig at uddanne langt flere niveau 2 trænere, for dermed at styrke klubtræningen og dansk rugby generelt. Helt konkret er det DRUs mål, at alle 1. divisions XV trænere skal have World Rugby niveau 2. 
Uddannelsen udbydes typisk en gang om året og som regel i efteråret. Der er dog mullighed for at tilrette efter behov, så kontakt gerne DRUs sportschef, hvis man som klub har kandidater til uddannelsen. 

Selv siger Tomas Stender om forløbet: 
"Både som træner og som spiller, har jeg fået rigtig megen viden fra trænerkurset. Flere ting, som jeg burde have vidst før i tiden, da jeg var aktiv spiller. Ting som kunne have hjulpet mig meget og helt klart kunne have gjort mig til en klogere og måske bedre rugbyspiller. Jeg er klar over at udviklingen i rugby aldrig står stille og det er fantastisk. I og med at jeg har skulle gennemgå de mange online moduler, har jeg fået vide om ting jeg normalt ikke har kendskab til. Det har været opløftende og bekræftende. Er man/jeg nysgerrig på rugbyrelateret stof, så er der nok at komme efter".

Stort tillykke til Tomas og hele hans hold hos FRK.

T Stender med hold og Lai niveau 2 trner 2020