NYHEDER

Ny Sevenslandstræner hos kvinderne

Nina Vistisen portrt 2022 lilleDet er med stor fornøjelse (og stolthed) at DRU kan byde Nina Vistisen velkommen som ny landstræner for kvindelandsholdet.

27-årige Nina Vistisen er dansk, men har boet og studeret i både Singapore og England. Det var som studerende på Loughborough University i England, at Nina for alvor kastede sig over rugby som hun har spillet på højeste niveau for Saracens Women (Premier 15s). Nina har derudover været en del af det engelske Sevens udviklingsprogram og har repræsenteret flere stærke Sevenshold som Samurai og Sydney Uni. Nina har også spillet for Susies - blandt andet til Copenhagen Sevens!

Det var i forbindelse med Samurai, at Nina i 2019 mødte landstræner, Anthony Braithwaite, og forbindelsen til dansk rugby blev skabt. Det har nu resulteret i et stærkt makkerpar, der fremover skal stå i spidsen for Sevenslandholdet. Anthony Braithwaite fortsætter i en rådgivende og koordinerende rolle, hvor Nina overtager som cheftræner for landsholdet. Nina er flyttet hjem til Danmark, hvor hun bor og arbejder i Aarhus.  

 

Det er en kæmpe gevinst for dansk kvinderugby med så kvalificerede trænere omkring landsholdet. Det vil uden tvivl give et løft til alle på og omkring holdet. Nina stod i spidsen for årets første træningssamling tidligere på måneden og fokus er i første omgang på at styrke fundamentet, udvikle de tekniske færdigheder og, ikke mindst, skabe et motiverede træningsmiljø for spillerne. Men Nina har på sigt også ambitioner udover landsholdet i forhold til at udvikle og styrke dansk kvinderugby generelt – og til at opsøge og dyrke talentet, som Nina er overbevist om er til stede herhjemme.

Scott Cole fortsætter som assisterende landstræner, Aske Utne som fys og Søren Fremming som holdleder.

Det er i øvrigt første gang at en kvinde står i spidsen for kvindelandsholdet, hvilket i sig selv er en milepæl (og på tide)

Vi håber at I vil tage godt imod Nina, når I møder hende ude i rugby Danmark.

Information

Dansk Rugby Union
Idrættens Hus
Tlf: +45 62 65 61 26
Mail: info@rugby.dk

CVR nr. 25544234

Bank: Danske Bank, Hunderup Afd., Munkerisvej 1, 5230 Odense M
Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 3593 492427
Swift: DABADKKK
IBAN: DK2830003593492427
MobilePay: 45006

Forsidefotos: Daniel Storch

Vi anvender cookies til teknisk funktionalitet og for at forbedre brugervenligheden. Når du benytter vores hjemmeside, giver du samtykke til anvendelsen af cookies.