NYHEDER

Grund til optimisme trods nederlag

British Army vandt lørdagens kamp 12-30 efter 0-13 føring ved halvleg. Trods resultatet er der god grund til optimisme på det danske landshold, som stillede uden flere af de faste spillere. Dette gav yngre spillere muligheden for at starte inde - en chance som bl.a. Morten Jørgensen (Erritsø) udnyttede og spillede hele kampen som 8'er. Morten blev efter kampen kåret som bedste danske spiller.

Kampen blev spillet hos Erritsø, som havde sørget for at det holdt op med at regne i tid til kick-off. BAG stillede med et stærkt hold, næsten udelukkende bestående af spillere fra Fiji. Disse leverede megen flot rugby, men det var bestemt også det danske holds fortjeneste, at kampen blev underholdende og seværdig. Specielt den danske klynge havde godt fat og det var også herfra at de to danske forsøg kom. Først fra Jens Aage Skare Nielsen og siden fra Michael Bransholm. Morten Rune Nielsen omsatte det ene forsøg (alle 3 spillere FRK).

Inden træningskampen spillede RAN/RAS v KRA U/18 kamp, denne vandt RAN/RAS 24-0.

Landstræner Douglas Langley offentliggører senere på dagen truppen til kampen mod Sverige, den 5. november i Helsingborg. I Danmarks gruppe spillede Letland lørdag mod Sverige (i Riga), denne kamp vandt Letland 18-5 (5-0).

Tak til de mange tilskuere, der havde fundet vej til Erritsø - og til klubben for et flot arrangement.

Information

Dansk Rugby Union
Idrættens Hus
Tlf: +45 62 65 61 26
Mail: info@rugby.dk

CVR nr. 25544234

Bank: Danske Bank, Hunderup Afd., Munkerisvej 1, 5230 Odense M
Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 3593 492427
Swift: DABADKKK
IBAN: DK2830003593492427
MobilePay: 45006

Forsidefotos: Daniel Storch

Vi anvender cookies til teknisk funktionalitet og for at forbedre brugervenligheden. Når du benytter vores hjemmeside, giver du samtykke til anvendelsen af cookies.