NYHEDER

Dubai Sevens

DEN 7s Dubai web

Sevenslandsholdet er vel ankommet til Dubai, hvor holdet fredag og lørdag deltager i Dubai7s International Invitation.

Læs mere om turen og hvordan den er blevet mulig.

Se også interviews med landstræner Morten Rune Nielsen og formand Klaus Veilie (inden afrejse tirsdag).

 

Først skal man inviteres til at deltage i Dubai 7s, det lykkedes tidligt på året - men herefter skal økonomien på plads! DRU rettede henvendelse til Danish Business Council Dubai (DBCD) og med deres hjælp og netværk, begyndte turen at tage form. 
Fragtfirmaerne DSV og Topaz Marine sponserer og hjælper med transport i Dubai. DBCD har via deres netværk fundet privat indkvartering til de 12 spillere og 5 ledere. Flere danskere har arbejdet lokalt for at få alt på plads og vi skylder dem stor tak. 

Søndag er hele truppen inviteret til middag hos den danske konsul og får mulighed for at takke alle personligt - og tale om det fortsatte samarbejde ved deltagelse i 2014 og 2015. 
Vi bør også nævne, at spillere og ledere bidrager med en temmelig stor egenbetaling.

De danske vikinger tager hul på turneringen fredag, med følgende program (dansk tid):
05.40 v HFW Wailers
09.40 v Brasilien
13.00 v Racing RFC Lagos
Cupkampe lørdag i henhold til placering.
De 4 topseedede hold i invitationsturneringen er Samurai International, Wailers, The Royals og Moscow Region. Af andre deltagere kan nævnes Belgien, Georgien, Tyskland, Frankrig development og værtsnationen.

Når spillerne ikke er i kamp, vil noget af tiden gå med at besøge de 40 danskere, der har købt adgang til stadion for at støtte holdet. Igen en rigtig god mulighed for at repræsentere dansk rugby og skabe netværk.

Invitationsturneringen bliver desværre ikke streamet, men her er nogle nyttige links:

http://www.dubairugby7s.com/
http://www.irbsevens.com/

Følg også turneringen på facebook og twitter, ligesom vi følger med på RUGBYdk. Hvis du bruger #Dubai7s så husk også lige #RUGBYdk så vi kan få max information fra Dubai.

Dubai7s består af i alt 14 turneringer samt IRBs Sevens World Series for både mænd og kvinder.

Information

Dansk Rugby Union
Idrættens Hus
Tlf: +45 62 65 61 26
Mail: info@rugby.dk

CVR nr. 25544234

Bank: Danske Bank, Forening Direkte, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K.
Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 3593 492427
Swift: DABADKKK
IBAN: DK2830003593492427
MobilePay: 45006

Forsidefotos: Daniel Storch

Vi anvender cookies til teknisk funktionalitet og for at forbedre brugervenligheden. Når du benytter vores hjemmeside, giver du samtykke til anvendelsen af cookies.