Danmark spillede lørdag en rigtig god kamp mod Andorra i første runde af Rugby Europe Conference 23/24, som i år er et nyt format hvor Danmark skal spille 4 kampe i alt. Danmark skal foruden Andorra, møde Finland, Norge og Letland.
Andorra kom bedst fra start og bragte sig tidligt foran 0-5.
Efter en svær start kom Danmark godt igen og kunne gå til havleg med 8-8.
I anden halvleg formåede det danske hold at holde presset på Andorra og kontrollere kampen. Det danske pres resulterede i at det danske hold scorede 28 point i anden halvleg. Kampens resultat blev 36-8 til Danmark
De danske points blev scoret af Gerard Hounou (10), Benjamin Wiggins (11), Simon Maagaard Holm (5), Thorbjørn Vestergaard (5) og Mikkel Andresen (5)
Stort tillykke til kampens 4 debutanter: Federico Andrés Haedo, Nicholas Bertelsen, Zak Underwood og Nils Hagen. Simon Maagaard Holm blev efter kampen kåret som banens bedste danske spiller. Det var dejligt at se Simon tilbage på det danske landshold efter nogle års fravær.
Nu venter Finland i Helsinki, lørdag den 7. oktober. .
Vi skylder en meget stor tak til Rugbyklubben Speed og alle klubbens frivillige for den store arbejdsindsats og hjælpsomhed!
Lige ledes en stor tak til de fremmødte tilskuere for opbakningen til landsholdet, og en tak til landsholdets sponsorer.
Se Rugby Europes hjemmeside for mere information inkl. replay af kampen.
Foto: Daniel Storch