NYHEDER

Dansk Rugby Unions formand starter i internationalt job hos World Rugby

Det er med stolthed, men også en smule vemod, at vi kan meddele, at DRU's formand Jens Aage Skare Nielsen den 1. juli fratræder posten, for at starte i en international rolle hos World Rugby som "Regional Partnership Manager" med ansvaret for Europa. Hos World Rugby træder Jens Aage dermed ind på et globalt hold, der har ansvaret for udviklingen af rugbysporten på tværs af de 6 regioner.

Costa Blanca hele holdet før redi

Jobbet hos World Rugby betyder altså, at Jens Aage ikke længere kan bestride sin post som formand i Dansk Rugby Union og heller ikke fra den 1. juli, må være en del af Rugby Europe's bestyrelse, hvor han har siddet siden 2016.

Næstformand Ulrikka Brændgaard-Nissen overtager derfor med omgående virkning som formand for Dansk Rugby Union (formelt fra den 1. juli). Ulrikka bliver dermed DRU's første kvindelige formand nogensinde og samtidig indtræder 1. suppleant Marlene Lindbjerg Jakobsen i DRU's bestyrelse.     
I forhold til Jens Aages position i Rugby Europe's bestyrelse, har DRU mulighed for at indstille en kandidat til at overtage pladsen i den resterende del af perioden frem til december 2024, hvilket overvejes i de kommende uger.

Mange tak til Jens Aage for indsatsen for rugbysporten i Danmark og Dansk Rugby Union over de seneste mange år. Vi glæder os over, at Jens Aage fortsat kommer til at bidrage til dansk rugby via sin involvering i Dragør Rugby Klub og via sin nye rolle hos World Rugby.

Der skal lyde et stort velkommen i de nye roller til Ulrikka og Marlene. 

Tak og tillykke til alle 3!

Information

Dansk Rugby Union
Idrættens Hus
Tlf: +45 62 65 61 26
Mail: info@rugby.dk

CVR nr. 25544234

Bank: Danske Bank, Hunderup Afd., Munkerisvej 1, 5230 Odense M
Reg. nr.: 1551
Konto nr.: 3593 492427
Swift: DABADKKK
IBAN: DK2830003593492427
MobilePay: 45006

Forsidefotos: Daniel Storch

Vi anvender cookies til teknisk funktionalitet og for at forbedre brugervenligheden. Når du benytter vores hjemmeside, giver du samtykke til anvendelsen af cookies.