Coronanyt: DM Sevens aflyst og fase 4 fastholdes

corona 4893276 1920 banner
DRUs Corona-gruppe har mandag aften besluttet, at DM Sevens den 22. august aflyses.
Det er vi naturligvis rigtig kede af, men synes ikke at vi kan forsvare at gennemføre under de nuværende forhold.

Vi har haft følgende med i betragtning:
1. Der var heldigvis mange tilmeldte – men det skaber problemer med forsamlingsforbud på 100 – også selvom vi deler aktiviteterne op.
2. DRU finder det ikke ansvarligt, at samle klubber fra hele landet på en lokation
3. Selvom vi er sikre på at ARK ville være gode værter, så er smittesituationen udfordret i Aarhus.

Det betyder:
DM Sevens for mænd 2020 aflyses – på nuværende tidspunkt forventes DM ikke gennemført i år
Sevensstævnet for kvinder aflyses. Her vil DRU gerne hjælpe med at få gennemført regionale kampe i stedet. Klubber der er interesseret i dette, skal kontakte DRU senest fredag den 14. august.
DM U16 og U18 aflyses (her var kun Speed tilmeldt).

B&U stævnet den 29. august kan heller ikke gennemføres som planlagt pga. forsamlingsforbuddet. Her vil der blive arrangeret regionale aktiviteter for alle årgange. Preben arbejder på at få sammensat et tilbud, som hurtigst muligt udsendes til alle ungdomsklubber.

FASE 4 fortsætter uændret. Vi afventer regeringens forhandlinger i den kommende uge og vurderer herefter, hvornår fase 5 kan sættes i gang. Fase 5 er stort set ”normal” rugby – men der er også fortsat mulighed for at spille og træne masser af rugby i henhold til fase 4. Dog skal alle være opmærksomme på, ikke at overskride forsamlingsforbuddet på de 100, når I spiller/samles.