Danmark XV
Det danske A-landshold deltager i den årlige europæiske nationssturnering: Rugby Europe International Championship, Conference 23/24. Hvert 4. år deltager Danmark i kvalifikation til VM i rugby.
Det danske landshold består hovedsageligt af spillere fra den hjemlige turnering, men hertil kommer spillere bosiddende i udlandet af dansk afstamning, som har valgt at repræsentere Danmark internationalt.
Mikkel Andresen er landsholdets kaptajn.
Morten Rune Nielsen (Frederiksberg Rugby Klub) er med 64 kampe indehaver af rekorden for flest landskampe for Danmark.
Danmark Sevens, mænd
Sevensrugby er den form for rugby, der fra 2016 er på det Olympiske program.
Sevens spilles som turneringer over 2 dage. Der spilles indledende puljer (alle-mod-alle) på førstedagen og herefter går holdene videre til cupkampe i henhold til placeringer efter puljekampene. Sevensrugbykampe varer 2x7 min. og der spilles typisk 6 kampe på de to turneringsdage.
Tomas Mayne er landsholdets kaptajn.
Danmark Sevens, kvinder
Sevensrugby er den form for rugby, der fra 2016 er på det Olympiske program.
Sevens spilles som turneringer over 2 dage. Der spilles indledende puljer (alle-mod-alle) på førstedagen og herefter går holdene videre til cupkampe i henhold til placeringer efter puljekampene. Sevensrugbykampe varer 2x7 min. og der spilles typisk 6 kampe på de to turneringsdage.
Nanna Juul Jørgensen og Thea Cecilia Nicholas har været landsholdets kaptajner i de seneste 2 år.
Copenhagen Data er hovedsponsor for Sevenslandsholdet.
Danmark Sevens, U19
DRU arbejder i disse år med U19 Sevenslandshold for drenge.
DRU har tidligere deltaget i Rugby Europe turneringer på U18 niveau, men en ændring i den europæiske struktur har gjort det muligt for DRU, at arbejde med U19. Det giver en bedre overgang mellem ungdom og senior og mulighed for at vælge at deltage i turneringer, der matcher holdets ressourcer.