Tilbage til Rugby.dk

webdesign af webbureau onlineBRAND

instagramfacebooktwitter

Rugby Sevens

Den Olympiske turnering

... blev vundet af Australien (k) og Fiji (m). Se links til samtlige resultater nedenfor. 
Vi kan næsten ikke vente til Tokyo 2020.

På IOCs Olympic Channel, kan du se eller gense udvalgte kampe fra OL turneringerne!

RIO 2016:

Seedning og lodtrækning:

12 lande er kvalificeret til OL Sevensturneringen (hos både herrer og damer). De er opdelt i 3 puljer af 4 lande til de indledende puljekampe.

Puljerne er sammensat efter seedning fra 1 til 12 på baggrund af de rangliste point, som holdene har tjent i de seneste 2 sæsoner på World Rugby Sevens Serie.

Top 4 (hos mænd og damer) er kvalificeret direkte til OL ved at slutte 1-4 i 2014-15 World Rugby Sevens Series og de er garanteret top 4 seedning til OL.

Hos kvinderne er de 4 topseedede hold:
Australien
New Zealand
Canada 
Storbritanien

Hos mændene er de 4 topseedede hold:
Fiji
Sydafrika
New Zealand
Storbritanien

I begge turneringer blev England udpeget af Storbritanien til at optjene seedningspoint på vegne af det fælles britiske hold.

De resterende nationer, inkl. værtsnationen fra Brasilien, er rangeret fra 5-12 baseret på de seneste 2 sæsoners resultater. Seedning for de nationer, der ikke indgår fast i World Rugby Sevens Series er blevet afgjort ud fra resultater i både World Rugby Sevens Series og andre World Rugby turneringer over de seneste 2 sæsoner.

Indledende puljer til OL:

Kvinder:
Pulje A: Australien, USA, Fiji og Columbia
Pulje B: New Zealand, Frankrig, Spanien og Kenya
Pulje C: Canada, Storbritanien, Brasilien og Japan

Mænd: 
Pulje A: Fiji, USA, Argentina og Brasilien
PUlje B: Sydafrika, Australien, Frankrig og Spanien
Pulje C: New Zealand, Storbritanien, Kenya og Japan

OL turneringen:

Der spilles alle-mod-alle i de indledende puljekampe. Man får 3 p. for at vinde, 2 p. for uagjort og 1 p. for et nederlag.
De bedste 8 hold går herefter videre til kvartfinalerne (nr. 1 og 2 fra de 3 puljer samt de 2 bedste 3'ere).

Kvartfinalerne i begge turneringer spilles som følger:

1/4 1: Vinder pulje A v næstbedst 3'er
1/4 2: Nr. 2 i pilje C v nr. 2 i pulje B
1/4 3: Vinder pulje C v nr. 2 i pulje A
1/4 4: Vinder pulje B v bedste 3'er

Semifinaler i begge turneringer spilles som følger:

½ 1: Vinder kvartfinale 1 v vinder kvartfinale 2
½ 2: Vinder kvartfinale 3 v vinder kvartfinale 4

Hvad med Danmark?

Begge de danske sevenslandshold deltog i kvalifikation til OL. Det skete i 2015  via EM turneringerne. For at få en plads en den europæiske OL kvalifikationsturnering krævede det at man vandt sin række. Herrelandsholdet sluttede som nummer 8 i A-rækken (nr. 20 i Europa) og kom ikke videre. Kvindelandsholdet vandt B-rækken (nummer 25 i Europa) og kvalificerede sig derfor til kvalifikationsturneringen. Her blev det dog til en 11. plads, hvor kravet var top 3 for videre deltagelse i kvalifikationen.

Den Olympiske drøm lever videre og nu arbejder vi frem mod 2020 i Japan. DRU modtager støtte fra Olympic Solidarity (OL udviklingspulje) og samarbejder med andre europæiske nationer og internationale eksperter for at optimere udviklingen på sevenssiden. 

LINKS til mere information:

OL Rio 2016 (officiel side)
World Rugby 
World Rugby (oversigt over kvalifikationen til OL)
OL Resultater:
Kvindernes turnering
Mændenes turnering