webdesign af webbureau onlineBRAND

Aalborg udgår af 1. division

Vi har i dag modtaget besked fra Aalborg RK Lynet, at klubben desværre bliver nødsaget til at melde fra til dette års 1. division. Klubben beklager denne beslutning, men ser sig ikke i stand til at gennemføre turneringen.
Aalborg RK Lynet ønsker i stedet at deltage med hold/spillere i 2. division vest.

Som konsekvens af ovenstående, udgår alle Aalborgs kampe af 1. div. programmet. Samtidig håber vi, at klubberne i 2. div. vest vil tage godt imod de spillere, der deltager i denne turnering.

Skulle ovenstående give anledning til at de resterende klubber i 1. div. ønsker at flytte kampe, skal dette fortsat ske med modstanders accept via DRUs administration. Der vil selvfølgelig være forståelse for, at dette kan være en nødvendig konsekvens.