Kvindelandsholdet søger samarbejdspartnere

Publiceret: Onsdag, 06. marts 2019 09:54

DAN sevens k 2018

Danmark Sevens søger samarbejdspartnere og tilbyder nu sponsoraftaler for 2019 sæsonen.

Tilbuddet er begrænset til 20 firmaer, der for hver kr. 5.000,- får mulighed for at støtte holdet og få firmanavn på trænings- og spillertøj. For uddybende information se download, hvor samarbejdsmulighederne er beskrevet på på både dansk og engelsk.

Hvem af de 20 firmaer, der får deres navn på landsholdets tøj, afgøres i forbindelse med landskamp hos Speed, den 27. april, som derfor også er sidste frist for at indgå (og afregne) aftaler.

Landsholdet motiverer selv samarbejdet således:

At spille rugby giver os et unik værktøjssæt; at arbejde som hold, arbejde godt og velovervejet under pres, konflikthåndtering, lederskab og at overkomme de forhindringer der står i vejen, både som individer, men også som hold. Ligesom de mange mandsdominerede brancher og professioner, er kvinder også en minoritet i rugbyverdenen – men dette driver vores motivation for at vise hvad kvinder kan i denne sport, og at vi kan gøre det lige så godt som mænd kan. Vores mål i år er at vinde vores division af Europa Mesterskaberne i Kroatien til juni, og dermed komme videre til den Olympiske kvalifikationsrunde i Rusland til juli. Vi håber meget at I/du vil støtte vores rejse og ambitioner!
At repræsentere Danmark er en ære. At spille på højest mulige niveau i de rød-hvide farver er en drøm! 
Vi håber meget at I/du vil støtte vores rejse og ambitioner!

Vi håber også at du vil hjælpe Sevenslandsholdet med at anbefale denne unikke mulighed i dit netværk og blandt potentielle samarbejdspartnere. Vi har også lavet et opslag på Facebook og Twitter, som du meget gerne må dele.