Gå til Rugby Sevens
webdesign af webbureau onlineBRAND

Danmark slog Sverige i Skåne

fullsizeoutput 338e

Danmark XV vandt søndagens landskamp mod Sverige med 10-18. Det er første gang siden 2001, at Danmark slår Sverige i en officiel landskamp. Super flot resultat og god start på forberedelserne til efterårets to Rugby Europe landskampe. Første opgave er mod Luxembourg. Kampen spilles lørdag den 14. oktober kl. 16 i Odense og vi håber på stor opbakning til de danske drenge.

Sverige v Danmark, søndag den 24. september:

10-18 (3-10)
Justin Eyles: 5 og 3 (drop mål)
Peder Wilhelm Bjerrum: 2 og 3
Nicklas Tell: 5

Der var debut til fire danske spillere. Stort tillykke til Rasmus Greve, Richard Bourke, Lars Håkonsson og Thomas Brennan.
Josh Jensen spillede jubilæumskamp nr. 25. Vi fejrer Josh, Rasmus Dufke og Michael Friis Larsen i Odense den 14. oktober, da alle har opnået ders 25. kamp på udebane.

Justin Eyles blev efter kampen kåret som Danmarks bedste spiller.

Stor tak til SRF og det svenske landshold. Uanset udfaldet, var det en virkelig god test for begge hold frem mod efterårets kampe. Vi ser frem til mange flere gode kampe mod vores naboer.

Se meget mere på vores sociale platforme. Vi hedder som altid RUGBYdk på facebook, instagram og snapchat - og RugbyDenmark på twitter. På facebook er der oprettet begivenheder for kampen mod Luxembourg. Hjælp os meget gerne med at inviterere dit netværk - og dermed øge synligheden omkring kampen,

Stort tillykke til hele holdet omkring Danmark XV!