webdesign af webbureau onlineBRAND

Danmark tager VTN titlen 2012

vtn london 2012

Det blev til dansk 15-22 sejr i lørdagens Viking Tri-Nations kamp i London. Danmark førte 3-10 ved halvleg og de danske points blev scoret af Oliver Le Roux (10), Sebastian Barrett (5), Sylvester Michaelsen (2) og Sebastian Hurst (2+3). Efter kampen blev Oliver Le Roux kåret som bedste danske spiller.
Kampen blev overværet af 3-400 (helt uofficielt) tilskuere, heriblandt mange danske, hvor flere havde kørt langt for at støtte holdet. Tak!

Sverige har desværre meddelt Danmark og Norge, at de ikke har mulighed for at spille VTN i år, så derfor er Danmark nu både indehaver af Saga Sværdet (for at slå Norge) og Bergen Hornet (for at vinde VTN). 
Der skal lyde et stort tillykke til kampens 4 debutanter: Christian Fløjgaard, Christian Melgaard, Oliver Le Roux og Sean Maher - som alle leverede en rigtig god indsats. Alle 22 mand kom i kamp i London.
RFU havde stillet dygtige dommere til rådighed og de uddelte 4 gule kort (3 til Norge og et til kaptajn Johannes Soussan). 

I forhold til tidligere på dagen skal vi lige rette, at der ikke bliver landsholdssamling den 22. september - til gengæld er der B&U Stævne hos FRK den dag - så mon ikke vi kan lokke et par af VTN mestrene ud og hilse på de unge talenter.