webdesign af webbureau onlineBRAND

Skandinavisk Sevens 2011 (12.08.11)

Så er det blevet tid til årets store internationale Sevens turnering hos Speed. Det lader helt mirakuløst til, at det holder stort set tørt i weekenden, så endnu en god grund til at lægge vejen forbi banerne på Løjtegårdsvej i Tårnby.
Turneringen starter i morgen formiddag med indledende puljekampe. Søndag spilles der Cupkampe og finalerne forventes afholdt først på eftermiddagen. Dette gælder herre og kvinde turneringerne - Old Boys spiller kun lørdag. For mere information se www.rkspeed.dk.
Vores søsterkanal er også til Sevens og dækker turneringen i ord og billeder på www.facebook.com/RUGBYdk.

Copenhagen Beach Rugby 2011 (19.05.11)

CSR afholder lørdag den 2. juli stort beach rugby stævne på Amager Strand Park. Der er kontante præmier til vinderne og mulighed for fælles transport fra vest. Se mere i invitationen i download/klubber eller kontakt klubben for yderligere information.

Rugby Ramasjang (27.04.11)

Senere i dag dyster CSRs U/11 og U/13 spillere i RamaChancen. Det foregår direkte på DR Ramasjang, som sender fra Tårnby Hovedbibliotek. CSR spillerne skal op mod et parkourhold og vi ønsker held og lykke. Følg med direkte på TV eller mød op ved biblioteket kl. 18.00.