Gå til Rugby Sevens
webdesign af webbureau onlineBRAND

Succeshistorie fra Erritsø

BU 3 2013 ErriErritsø GIF Rugby Klub har mangedoblet antallet af ungdomsspillere på bare 1 år. Vi har spurgt til opskriften på succes - og har modtaget nedenstående beretning. Vi er sikker på at klubben deler erfaringerne, hvis man kontakter dem direkte.

Erritsø Rugby Klub var for et år siden en lille klub på ungdomssiden med kun 2 spillere, men efter at klubben er kommet med i skolerugbyprojektet har de mærket en stor tilgang af nye spillere, i lige præcis den aldersgruppe som har været fokusområde for klubben.

1. februar 2014 bestod klubbens ungdomsafdeling af omkring 20 spillere og medlemstallet er stærkt stigende.

"Vi havde det svært i starten af projektet tilbage i foråret 2013, pga skolekonflikt og skolesammenlægninger. Men vi insisterede på at holde fast på projektet fordi det er rigtigt godt - og her i det nye år har det virkelig været en stor succes. Vi har mangedoblet vores medlemstal bare her i 2014 og inden længe kan vi efter al sandsynlighed også stille hold i U12 rækken", siger klubbens ungdomsansvarlige Jan Nielsen.

"Vi arbejder fast med 3 skoler, med ugentlige træningspas, både på skolen og i skoletiden, men også i klubben og i klubbens træningstid". 

"Vi har fået tilknyttet en god og engageret trænerstab, bestående af nuværende og tidligere seniorspillere, men vi har også formået at få tilknyttet en flok forældre, som klarer alt det nødvendige udenfor banen. Alle sammen er meget glade og engagerede og det smitter af på spillerne og resten af klubben".

"Derudover har vi også fået tilgang af nye spillere, fordi vi i vinter halvåret har 4 lørdage som vi kalder sjov lørdag i Erritsø Gif . Her kommer børnene for at spille fodbold ,badminton, gymnastik , håndbold og selvfølgelig rugby, hvor rigtig mange børn deltager".

"Ingen af sportsgrenene er på samme tid, dvs at rigtig mange stifter bekendtskab med rugby og på den måde bliver flere interesseret i sporten, da de støder på den flere gange i løbet af vinteren og finder ud af hvilken dejlig sport det er".

"Så ingen tvivl om at vi er rigtigt glade for skolerugbyprojektet. Vi har nu igen en tro på, at vi også fremadrettet er stærkt repræsenteret i B&U turneringen og forhåbentlig på længere sigt selv kan overføre spillerne videre til vores seniorafdeling".