Gå til Rugby Sevens
webdesign af webbureau onlineBRAND

WRWC afgørende kampe (02.09.10)

Kvindernes VM er gået ind i den afsluttende fase. Der resterer nu kun finale og placeringskampe.  Søndagens finale bliver en gentagelse af de seneste to VM finaler; England v New Zealand. New Zealand har vundet VM de seneste 3 gange, så det skal blive spændende at se, om England på hjemmebane kan stoppe Black Ferns. Frankrig og Australien mødes i bronzekampen, mens vores svenske venner skal i kamp mod Kazakhstan om at undgå sidstepladsen. Alle kampe spilles søndag fra kl. 12.00 og kan følges på www.rwcwomens.com (gratis live streaming) samt på Eurosport 2 (mandag).

VM kvinder (13.08.10)

Så er der kun en uge til kvindernes VM sparkes op i England. 12 lande er kvalificeret og der spilles i 3 indledende grupper.
A: New Zealand, Wales, Australien og Sydafrika
B: England, USA, Irland og Kazakhstan
C: Frankrig, Canada, Skotland og Sverige
Vi glæder os til at følge Sverige ved VM og ønsker held og lykke. Sveriges første kamp er mod Frankrig, den 20. august kl. 16.30.
Finale og placeringskampe spilles søndag den 5. september. Alle kampe spilles på Twickenham Stoop og i Surrey Sports Park. Sky Sports viser 13 kampe direkte og disse kampe streames også gratis af IRB (live og på demand). 
Det er 6. gang at der afholdes WRWC. Tidligere vindere: 1991: USA, 1994: England, 1998: New Zealand, 2002: New Zealand og 2006: New Zealand.
Se mere på www.rwcwomens.com.

IRB Stength & Conditioning hjemmeside (03.06.10)

IRBs hjemmeside for styrke og konditionstræning har været i luften i længere tid. Det har dog koster 25 pund at abonnere på siden. Den næste måned, vil siden forsøgsvis være gratis at tilmelde sig! IRB vil herefter vurdere, om siden også fremover skal være gratis. DRU opfordrer til at man gør brug af dette super tilbud og opretter sig som bruger med det samme: http://www.irbrugbyready.com/?section=sandc_info
Bemærk: Man kan ikke få adgang til siden, før man har gennemført sektionen physical conditioning på Rugby Ready hjemmesiden: www.irbrugbyready.com.