Gå til Rugby Sevens
webdesign af webbureau onlineBRAND

FIRA-AER hjemmeside (04.10.10)

Det europæiske forbund har ændret lay-out på hjemmesiden: www.fira-aer-rugby.com. Vi håber at dette vil gøre siden nemmere at finde rundt på for alle, men pt. lader siden til at have lidt start vanskeligheder.
Vi er dog sikker på at siden nok skal komme op på 100% hurtigt, og kan som altid anbefale siden og forum for information om alt hvad der rør sig i europæisk rugby.

Commonwealth Games 2010 (30.09.10)

På søndag åbner Commonwealth Games 2010 i Delhi. 18 sportsgrene er på programmet, heriblandt Sevens, som afvikles den 11.-12. oktober - 1 år efter den olympiske optagelse i København.
New Zealand har vundet alle tidligere Commonwealth titler (1998, 2002, 2006) og er også favoritter i Indien.
Gruppe A: New Zealand, Skotland, Canada og Guyana
Gruppe B: Sydafrika, Wales, Tonga og Indien
Gruppe C: Samoa, Kenya, Uganda og Papua New Guinea
Gruppe D: England, Australien, Namibia og Sri Lanka

New Zealand tager 4. VM titel i streg (06.09.10)

New Zealand genvandt i går VM titlen hos kvinderne med 10-13 sejr over England. Kampen blev overværet af mere end 13.000 tilskuere, hvilket er rekord for en kvinderugbylandskamp.
Tidligere på dagen sikrede Australien sig bronzemedaljerne med sejr på 8-22 over Frankrig. Kazakhstan vandt 8-12 over Sverige, som dermed slutter sidst - men har vist masser af god rugby undervejs.
Efter finalen blev New Zealands Carla Hohepa kåret som IRB kvindespiller 2010.
Kampe, højdepunkter m.m. kan stadig ses gratis på www.rwcwomens.com.