webdesign af webbureau onlineBRAND

Portugal fortsat konger af Sevens i Europa (19.07.11)

EM Grand Prix Serien blev i weekenden afgjort i Bukarest. England og Wales deltog for første gang i FIRA-AERs 7s turnering og der var derfor ikke mange, der levnede Portugal chancer for at tage den 8. EM titel i træk.
Det holdt da også hårdt, men med sejr i de sidste sekunder af finalen (og med engelsk 5. plads), så lykkedes det Portugal at bevare titlen (foto: FIRA-AER).
Hos kvinderne var England dog ikke til at stoppe og gik ubesejret gennem Top 12 turneringen. Se mere på www.fira-aer-rugby.com.

Ingen VM kampe i Christchurch (16.03.11)

IRB og RWC har i dag meddelt, at man desværre ikke får stadion i Christchurch klar til VM senere på året. Der er sket for store skader til konstruktion og bane. Det betyder, at de 7 kampe flyttes til andre VM venues. De 2 kvartfinaler spilles i Auckland, mens der går et par uger før man har plan for de 5 puljekampe klar.
Har man købt billetter via DRU, vil billetter til kampe i Christchurch automatisk blive flyttet til det nye spillested - eller man vil blive tilbudt refusion.
Information om situationen ved billetter købt i offentligt salg eller via rejsebureau vil blive udsendt snarest.

ENC division 1 A (09.02.11)

Efter weekendens første runde i ENC 1A har Georgien lagt sig i spidsen af divisionen. 62-3 vandt Georgien hjemme over Ukraine. Anderledes spændende var det på den Iberiske Halvø, hvor Spanien tabte 24-28 til Rusland og Portugal vandt 24-17 over Rumænien. Spanien og Portugal rejser nu til henholdsvis Georgien og Rusland mens Ukraine får besøg af Rumænien (alle kampe lørdag).