Ludvig Hansen tildelt DRUs æresnål

Publiceret: Mandag, 19. marts 2018 09:37

LH resnl 2018 web

Et lille ekslusivt selskab blev i weekenden lidt større, da Ludvig Hansen han blev tildelt DRUs æresnål. Ludvig bliver dermed det kun 14. æresmedlem i DRUs historie.

DRUs æresnål tildeles af DRUs bestyrelse til personer, der har "ydet rugbysspillet i Danmark særlige og betydningsfulde tjenester" - der kan ikke være tvivl om, at Ludvig er selvskrevet i den fine klub.

Ludvig fik tildelt æresnålen af DRUs formand, Jens Aage Skare Nielsen, i forbindelse med søndagens repræsentantskabsmøde. Faktisk fik Ludvig Hansen først titlen som årets leder 2017, og herefter den ekstra fine hæder. Se motiveringen nedenfor. 

Årets modtager af hæderen “Årets leder” er en person, der har været involveret i dansk rugby i rigtig mange år – længe før prisen blev indstiftet. Personen har næsten bestridt alle de poster der kan bestrides indenfor dansk rugby. Han virker utrættelig, er en mand med sine meningers mod, er altid villig til at give en hjælpende hånd til unionen når vi er udfordret på det ene eller det andet område. Som om det ikke var nok - så bliver han ved med at levere resultater også på og omkring rugbybanerne. Senest som træner for Speeds kvinder, der igen i sæsonen 2017 vandt guld (for 3. år i træk).

Men faktisk Ludvig – så slutter det ikke her. 

Vi har nemlig i Dansk Rugby Union besluttet og vurderet, at din indsats for rugbysporten gennem snart 50 år fortjener DRUs højeste anerkendelse – nemlig DRUs æresnål. 

Derfor er det mig derfor en stor fornøjelse at kunne overrække dig Æresnålen, som et tegn på din fantastiske og vedvarende indsats for vores sport. Vi håber at du holder dampen oppe mange år endnu. Stort tillykke! 

Se listen over DRUs æresmedlemmer her.